Jeg hedder Charlotte Nielsen, jeg er spirituel coach og hamrende nysgerrig på livet, sådan har det ikke altid være....
På papiret havde jeg det man kan kalde for et godt liv. En god karriere som bankrådgiver, godt gift, 2 skønne piger, hus, bil – ja alt hvad jeg kunne ønske mig. Men der var en kæmpe stor plet bag på glansbilledet – jeg var ikke lykkelig - en konstant følelse af at der var noget der manglede og ’’ er hvad er meningen med livet egentlig?’’
Jeg kunne møde på arbejde den ene dag og være helt på toppen, for næste dag at møde op på bunden af humørskalaen. De dage havde jeg bare lyst til at stikke af fra det hele.
Når det var allerværst resulterede det i sygemeldinger, enten på grund af hovedpine – eller fordi jeg bare ikke kunne overskue at skulle ud, og være noget jeg følte jeg ikke var, og fordi jeg var gennemtrængende bange for at lave fejl og at nogen skulle opdage, at jeg ikke duede til det jeg lavede.
Hånden på hjertet, så havde jeg i rigtig mange år, faktisk hele min karriere i den finansielle sektor godt vidst, at jeg ikke var det rigtige sted.
Jeg længtes efter at være sådan en der vågnede op om morgenen og glædede sig til at komme på arbejde. Men jeg bildte mig samtidig ind ,at det var ikke muligt for mig. Og hvis ikke jeg skulle være bankrådgiver, hvad skulle jeg så?
Jeg kom længere og længere væk fra mig selv. Men jeg ville ikke se det. Spændingshovedpine, to stresssygemeldinger, depression, voldsomme humørsvingninger, dårlig nattesøvn, tudeture – der var masser af beviser for at jeg burde stoppe op og gøre noget andet.
Mit familieliv så også rigtig fint ud, især mit parforhold – hvor vi ofte fik ros for, at være et forbillede, fordi vi var (og er) rigtig gode til at give hinanden plads.
Jeg følte det var en stor løgn, fordi jeg så det som om at det altid var mig der gav plads og aldrig selv fik det samme igen. Det var mig der skulle sørge for, at det hele hang sammen herhjemme. Så bag facaden blev jeg den sure kone – hende som jeg dømte så hårdt, når jeg så hende i andre – fordi de var et spejl af mig selv.
Jeg gav de ydre omstændigheder og især min fortid skylden for min mistrivsel. Jeg længtes efter at nogen så igennem facaden og så mig for den jeg i virkeligheden er.
Det jeg ikke så, var hvor mange muligheder jeg havde i mit liv. At jeg selv havde ansvaret for mit liv og at det krævede handling og at jeg lærte at stå op for mig selv.
Først da jeg blev i stand til at give slip på offerrollen, selv at se mig for den jeg i virkeligheden er og tage mig selv alvorligt kom skiftet og gennembruddet.
I oktober 2020 var jeg ikke længere i tvivl, jeg var nødt til at lytte til mig selv og tage mig selv alvorligt. Jeg var nødt til at give slip på mit job uden at vide hvad jeg så skulle.
Rejsen hertil har været min egen og den har ikke altid været lige køn. Men resultatet ville jeg ikke være foruden. Jeg har fået en indre ro og glæde, som jeg ikke troede var muligt.
Det der gjorde en kæmpe forskel for mig var den støtte jeg fik fra coaching. Det at have en på siden, der kunne cutte mit bullshit når gamle mønstre spændte ben og undskyldninger for ikke at handle på mine mål stod i kø – det fik mig til at lære, at tage ansvaret hjem og stå op for mig selv.
Nu er jeg her – klar til at støtte dig i at finde din retning , så også du kan få mere glæde og overskud i dit liv.